Lidt info om mopsen:
Moppen eller Mopsen stammer oprindeligt fra Kina, fra den Kinesiske Happa-hund, helt så langt tilbage fra før vor tidsregning. Kom siden hen med handelsskibe til Europa, især England og Holland, omkring ca. 1500 tallet. Vores King Chr. d. 4´s dronning Anna Cathrine havde mopper. År 1598 havde de en lille mops ved navn Türck.
Mopsen er en lille kvardratisk hund "Multi in parvo", sim giver en et indtryk af masse og kompakthed (multi), og firkantet i lille format (in parvo).
Den er oftest fawn, abricot, sort og i sjældne tilfælde silver. Den skal have sort maske og ører og en sort ål (stribe) ned ad ryggen. Pelsen skal være fin glat, blød, kort og glansfuld, hverken hård eller ulden.
Halen skal være højt ansat og stramt oprullet, dobbelt krølle er det fuldkomne.
Hovedet skal væe stort og kvadratisk, der er 2 slags ører - rosen og knapører. Øjnene skal være store og mørke, med et blik fuld af ild og samtidig med et mildt udtryk.
Næsepartiet skal være kort og dvadratisk, let underbed med bred underkæbe. Hovedet skal sidde på en tilstrækkelig lang og kraftig hals.
Kroppen skal være kort med enlige ryglinie, en bred og hvælvet brystkasse. Benene skal være stærke og lige af moderat længde, godt stillet ind under kroppen, med sorte tåspidser.
Mopsen skal kunne bevæge sig frit med et godt afskub, og med den for mopsen så typiske rullende gang (lidt som en sømand på land).
Højde max. 30 cm i skulderhøjde, vægt fra 7,5 til 10,5 kg for en hanmops, Idealvægt er 6,5 - 8,5 kg.
Temperamentet er en glad, livlig, chrmerende og meget intelligent lille hund, ikke som den er kendt fra litterauren som fed og doven. Den nyder at følge med på en god lang spadseretur og at opleve nye ting og møde nye mennesker.
Den kræver meget kontakt med sine mennesker, følger een i hælene, sidder gerne på skødet, elsker at sove blødt (sofa, stol og seng), hvad den gør med små snorkende lyde. Den kan lige som andre hunde være alene hjemme nogle timer om dagen.

Tak for besøget!