Sidste nyt 2018

Vi er nu begyndt at tage de første føl fra deres mødre og følbørnehaven er en realitet.


Stjernens Marley med sin halvbror Stjernens Pinell

I dag er Picasso fra Holla påbegyndt sin rejse hjem til hans ejere i Norge.
Vi er så taknemmelige over at familie Kjeldsen har ladet os have denne helt vidunderlige hingst i 4 dejlige bedækningssæsoner.
Det er et meget stort savn at sende Picasso hjem, da han er en hingst man kommer til at holde så meget af: Hans helt fantastiske temperament, hans måde at håndtere både føllene og sine hopper.
Hans store udstråling og smukke eksteriør vækker glæde hver dag når man ser ham.
Det er lykkes at planlægge en meget nænsom hjemtransport med stor hjælp fra Martin Skov der formidlede kontakt til Theresa og Helle Jørgensen der velvilligt stille overnatnings boks til rådighed. Tusinde tak til jer alle tre.


Skønnere hoved findes ikke.

Nu er der bare tilbage at håbe på at Picasso kommer godt hjem til Marianne Kjeldsen og familie, som jeg endnu engang vil TAKKE MANGE GANGE.
Og så iøvring at glæde os over alle de dejlige afkom han har givet os samt glæde os til de afkom vi får efter ham i 2019.

Vi er nu så småt begyndt at fravænne vores føl og ingen længe er flere af dem på vej til deres nye hjem.

Der er sat nye foto ind på mange af vores føl.

Vi har haft 2 hingste til materialprøven i Tyskland.

Begge har med flotte point, bestået den tyske materialprøve som indbefatter bedømmelse af forspænding, kørsel af dressur program, keglekørsel samt distance kørsel i skridt og trav på tid.


Stjernens Valdemar


Gedsagergårds Lekker Ding

Internationalt Show i Herning

Vi har nu fået lavet siden med billeder fra det internationale show. Igen kunne vi glæde os over fantastiske resultater for vores dejlige High-Flown.


Stjernens High-FlownVeteran Champion hoppe standard farvede.
Hendes søn
Stjernens High-Way blev Junior Champion hingste standard sort, begge med guld.


2 x mor-barn
Jeg måtte med i ringen da Tina skulle fremvise føllet ud af hendes dejlige hoppe Stjernens Isabella, der også fik guld.

Se mere på siden Internationalt show 2018

Golden Crown Shetland Show på Bjärsjölagård i Sverige

Dommerne L. Alderkamp & Hans Leijzer, beggge fra Holland

Vi havde valgt at medbringe 4 ponyer. En hoppe med føl ved siden, en to års og en 3 års hoppe.
Vi havde en skøn dag i godt selskab, gode bedømmelser og flotte resultater. Bedst gik det for vores 3 års hoppe Stjernens High-Five der fik guld og 41,5 point samt klassevinder


Stjernens High-Five


Stjernens Isabella
Guld på Bjärsjölagård 2018

Se mere på siden Bjärsjölagård 2018

Bedækningssæsonen er ved at være slut og allerede nu kan vi glæde os til næste årgang. Se ny side "føl i vente 2019"

I dag er denne lille dame kommet hjem. Stjernens Peerless.

Mor er Stjernens Priceless som ejes af Tina Willerslev der har gives os denne enestående mulighed for at trække et føl på Priceless. Tusinde tak !

Hun er så spændende i vores avl da hendes morfar er vores elskede Stjernens Gambler danmarks højst kårede hingst med 46 point. Mormor Pia V.D. Mulder er en af vores bedste avlshopper, hvis ikke den bedste, også kåret i 1. klasse. Pia har stillet en hoppefamilie, der dels opnåede 24 point, 1. pr. og 1. grad til hoppekåringen samt til dyrskuet blev bedste samling med 24 point 1. præmie og ærspræmie. Skuets bedste samling på tværs af alle racer. s

Vi har deltaget i endnu et dejligt dyrskue i Roskilde. Kunne glæde os over gode resultater, dejligt selskab og skønt vejr.

Tag et kik på Dyrskuet i Roskilde 2018 .


Stjernens Remy Martin.
24 point, ærespræmie og bedste shetlandspony hingst.

Så har jeg fået lavet siden fra vores udstilling i maj.
En skøn dag med meget flotte resultater, se mere på siden: Maj-fest 2018


Tina med sine to dejlige ponyer:

Stjernens Isabella bedste hoppe med 24 point og hendes skønne hoppe føl Stjernens Indian Summer der opnåede 40 point


Tina med Stjernens Poker face

D. 15/6 2018. Endelig fungerer min computer igen, så jeg kan få opdateret denne hjemmeside.
Der er kommet mange nye føl til, de er alle på siden "Føl 2018"

Vi har været både til "Maj-fest" og Roskilde dyrskue" begge dele fortjerner deres egen side, hvilket der kommer snarest :-)

Billedet herunder, er det syn der mødte mig da vi kom hjem fra dyrskuet i Roskilde, Bernadette med sit skønne lille hoppeføl som vi har døbt Stjernens Mini-Baby face

Den skønneste tid!
Vi bliver beriget med mange skønne føl, samtidig er vi nu ved at sluse alle hopperne sammen med de hingste, de skal tilbringe sommeren med.


Fajen med sit første føl 2018

 

Vi har været på Plageskue på Dorthealyst


Skenekulls Lille Milton
Klassevinder på Dorthealyst 2018

Mere om denne dejlige dag senere da vi i dag fejrer Tinas fødselsdag.

Nu er vi for alvor igang med folingerne. Her i formiddag kom endnu et hingstføl, en lille bitte fyr på bare 52 cm.

Han er ud af Søfryds Esmaralda og efter Bommel v. Ens.
Han har arvet sim fars helt vidunderlige lille hoved. Farven er jeg usikker på han kan være smoky black eller brun.

Ha vil få navnet Stjernens Mini Eliot

D.6. april 2018.

Jeg er netop startet på min forårs (folings)ferie og på netop denne dag startede vores folingssæson med en fin foling kl. 01

Det var Stjernens High-Present der som tidligere år valgte at fole 19 dage før termin. Føllets far er Stjernens Gambler.

Han er 64 cm og kommer til at hedde Stjernens Hector

Så er skønne Pia V.D.Mulder elite hoppe.

 

En tung beslutning er taget.

Vi har valgt ikke at fremstille vores 4 hingste til den Danske avlsforenings hingste kåring i oktober.
Det bliver første gang i stutteriets historie at vi fravælger at udstille til foreningens hingstekåring.
En ærgerlig beslutning da årets kåringer jo plejer at være hyggeligt, positive festdage, fraset de sidste par år. Dette tager vi nu konsekvensen af, da vi i forbindelse med den nylige afholdte general forsamling ikke oplevede en tilkendegivelse fra bestyrelsens side, om at de ville forsøge at lave en forandring i forhold til dommernes forvaltning af vores ellers udmærkede pointsystem.

Vi vil så glæde os til årets øvrige udstillinger både i udlandet og herhjemme.
På Dansk jord bliver første udstilling Plageskue på Dorthealyst, derefter Maj-fest, Roskilde Dyrskue, internationalt show samt store Hestedag.


Skønne Scarlet i bedste vinter pels.

28/2 2018. En sorgens dag.

Til vores store sorg, har vi dag mistet vores skønne hoppe Stjernens Pocahontas. Faktisk havde Pokahontas udviklet sig så positivt at vi i år havde planlagt at det var hende vi ville udstille til såvel dyrskue som til det internationale show. En drøm der hermed er gået tabt. Vi vil savne denne skønne hoppe.

Samtidig var Pocahontas vores eneste afkom efter Peggy v. Olwen , så værdifulde blodlinier er hermed gået tabt.


Stjernens Pocahontas

Først og fremmest godt nytår.

Vi er kommet godt ind i det nye år og ser med forventning frem til mange forhåbentlige dejlige ponyoplevelser.

På grund af travlhed og mange aktiviteter fik jeg aldrig sat billeder op af vores lille mushroom princesse der blev solgt og exporteret til Frankrig i efteråret 2017:


Stjernens Mini-Tendresse

Vi ønsker hendes ny ejer Marie De Gèrard, alt mulig held og lykke med hende og håber hun kan gøre det ligeså godt som Stjernens Constantin der også er i Frankrig:


Stjernens Constantin
Kåret i 1. klasse i Frankrig.
Fotograf og ny ejer Caroline Pommery

Jeg er i øjeblikket optaget af at få opdateret hjemmesiden, så den er "up to date" inden vi begynder på udstillingssæsonen og folingssæsonen.

Foreløbig er siden Året der gik 2017 opdateret, ligesom siden med Føl i vente 2018

Også siden med de hingste der står til afbenyttelse i 2018 er opdateret.

Lige nu er vi meget plaget af "mudderfolde" og håber inderligt på noget frostvej, så ponyerne igen kan få fast underlag under hovene, og en pels så de bliver lidt mere fotogene :-) Vil så gerne tage nye billeder af vores store følflok i deres børnehave, når de leger. Kun to føl er endnu ikke fravænnet, da de er født senere end de andre.

Her et enkelt billede af en lille dreng Skenekulls Milton som også er flyttet ind på stutteriet. Mere herom senere.

Sidste nyt 2017

Sidste nyt 2016

Sidste nyt 2015

Sidste nyt 2014

Sidste nyt 2013

Sidste nyt 2012

Sidste nyt 2011

Sidste nyt 2010

Sidste nyt 2009

Sidste nyt 2008

Sidste nyt 2007

Året der gik 2017

Året der gik 2016

Året der gik 2015

Året der gik 2014

Året der gik 2013

Året der gik 2012

Året der gik 2011

Året der gik 2010

Året der gik 2009

Året der gik 2008

Året der gik 2007

Året der gik 2006

Året der gik 2005

Året der gik 2004