Valg af hingst!

Lørdag d. 6. marts 2004 kl. 10.00-ca. 17.00 på Helsinge Hestehospital.

Oplægsholdere: Jan Bjørnshøj og Janny Sørensen.

Valg af hingst er et svært emne at undervise i. Der er ingen facitliste. Det er den enkelte avler, som gør sine valg ud fra mange forskellige overvejelser. Det  kan være økonomiske, praktiske eller avlsmæssige overvejelser. Men vi har alle en mening om, hvilke hingst der vil være den rette ”partner” til vores lille, buttede, firbenede madamme – ja, hende ude i folden.

Derfor vil vi starte kursusdagen med en ”Brain Storming” – summemøde, hvor alle giver udtryk for egne overvejelser, tanker og årsager til valg af hingst.

Det indsamlede materiale skulle gerne give grundlag for udvikling og erfaring – give os mere viden og ny inspiration til avl af gode shetlandsponyer.

Formiddagen vil blive brugt til oplæg og drøftelser omkring valg af hingst. Efter fælles frokost vil vi blive præsenteret for et udvalg af hingste. I den forbindelse er de hingsteejere, der har lyst til at medbringe deres egen hingst meget velkommen. Vi vil så blive opdelt i grupper og få stillet hopper til rådighed. Planen er så, at finde ud af hvilke af de fremmødte hingste, der skal vælges til de pågældende hopper!! Dette vil betyde, at man i grupperne bliver nødt til at vurderer hingstens kvaliteter, diskutere, hvad det er for et føl, man ønsker at avle og overveje hvilke kombinationer der vil være bedst. Når man i fællesskab har valgt hvilke hingste, til de forskellige hopper, skal gruppen fremlægge overvejelser og begrundelse for valg af hingst. De andre kursusdeltagere kan stille uddybende spørgsmål. Det er vores håb, at sådan en dag vil få deltagerne til at føle sig lidt mere kompetente, når de fremover skal træffe de afgørende valg. Hvis man er den heldige ejer af en eller flere hopper og gerne vil have kursusdeltagernes hjælp til at vælge hingst, så er man meget velkommen til at tage dem med.

Som shetlandsponyejer skal man være parat til, at få sin pony bedømt. Ved valg af hingst vil der blive fokuseret på såvel stærke som svage sider hos både hingst og hoppe.

Program:    10.00 – 12.00: Oplæg og Brain storming – summemøde

                   12.00 – 13.00: Frokost

                   13.00 – 14.00: Præsentation af hingste

                   14.00 – 15.00: Valg af hingst til hopperne i grupper.

                   15.00 – 15.30: Kaffepause

                   15.30 – 16.30: Fremlægning, begrundelse for valg af hingst.

                   16.30 – 17.00: Afslutning.

Alle tiderne er ca. tidspunkter men vi bestræber os på at overholde dem.

Pris: Kr. 125 pr. person inkl. kaffe og kage. (medbring selv frokost)

Tilmelding: Til Janny Sørensen tlf. 47742227 eller e-mail stutteri-stjernen@post.tele.dk

Vi ser frem til en hyggelig og lærerig dag hvor vi håber mange har tid og lyst til at deltage.

Jan og Janny