Ny opdeling af vores stambog!
25/3 2006
Der er nu kommet nye regler for stambogsføring og registrering som medfører at vores stambog bliver delt op i 3 afsnit nemlig afsnit A, B og C. Se skema nedenfor.
Hensigten er at lave en opdeling da man efter de nye internationale regler skal acceptere afkom efter ukårede dyr når blot deres afstamning er i orden, det vil i princippet sige at man kan avle på dyr af alle kvaliteter, hvilket naturligvis er uhensigtsmæssigt for racen.
Noget forenklet kan man sige at i afsnit A findes hopper og hingste der har opnået Dansk kåring. I afsnit B findes ponyer der er godkendt i andre lande men som altså ikke har den Danske kåring. I afsnit C er de hingste som hverken er veterinær godkendt eller kåret samt hopper efter ikke kårede hingste.
Registrerings- og kåringsregler samt stambogsføring
Copyright: Stutteri Tusindfryd Dansk Hovedstambog for shetlandsponyer |
||
Hestepas: Farve og evt. logo |
Hingste |
Hopper |
Afsnit A
|
Dansk-kårede hingste |
*Dansk-kårede hopper |
Afkom, hvor begge forældre er i afsnit A, får rødt hestepas med Avlsforeningen for Shetlandsponyer i Danmark’s logo |
||
| *) Iflg. EU-reglerne kan man ikke nægte at kåre hopper, der kvalitetsmæssigt ikke bør indgå i avlen. Disse hopper kåres i 3. kl. | ||
Afsnit B |
Dansk-kårede hingste |
Hopper uden dansk kåring |
Afkom, hvor en eller begge forældre er i afsnit B, får rødt hestepas uden Avlsforeningen for Shetlandsponyer i Danmark’s logo |
||
Afsnit C
|
Ikke kårede hingste uden veterinærgodkendelse og ikke kårede hingste med veterinærgodkendelse |
Hopper efter ikke kårede hingste |
Afkom, hvor en eller begge forældre er i afsnit C får anden farve hestepas uden Avlsforeningen for Shetlandsponyer i Danmark’s logo. Dog først når der foreligger en afstamningskontrol v.h.a. DNA |
||
| Det er vigtigt at bemærke, at disse afkom ikke har adgang til at blive udstillet ved Avlsforeningens for Shetlandsponyer i Danmarks arrangementer. | ||
Hopper og vallakker kan nu også aflægge materialeprøve. Materialeprøver for hopper/vallakker afvikles på samme dag, som der afvikles materialeprøver for hingste. Der afholdes materialeprøvedag både på Sjælland og i Jylland i efteråret.
Avlsmål
I Danmark har man valgt at opdele Shetlandsponyen i tre størrelser*: Mini, Medium og Standard. En 3 års eller yngre Shetlandspony må højst måle 102 cm i stang . For 4 års og ældre ponyer er den maximale højde 107 cm. Minishetlandsponyen må som 4 års eller ældre højst måle 86 cm i stang. Mediumshetlandsponyen må som 4 års eller ældre højst måle 95 cm i stang. Ser man bort fra mål gælder der de samme avlsmål for alle størrelser. Shetlandsponyen må have alle farver herunder brogede – men ikke plettede. Blå øjne/glasøje er uønskede. Dog kan en pony ikke afvises ved kåring udelukkende på grund af "forkert" øjenfarve.. Shetlandsponyen har et dobbelt hårlag om vinteren, som får regnen til at prelle af, og holde dens hud tør selv i det værste vejr. Derimod er sommerhårlaget kort og har en smuk silkeagtig glans. Man og hale er lang og fyldig, og hovskægget er silkeagtigt. Hovedet er lille, velbåret og velproportioneret. Ørerne er små, velrejste, bredt ansat og peger godt fremad. Panden er bred og næseborene er store og åbne. Forbenene skal være korrekt ansat med tilstrækkelig gode, flade knogler med en stærk overarm og en kort afbalanceret pibe samt fjedrende koder. Lårene er stærke og muskuløse med velformede haser. Hovene skal være stærke, runde og velformede. Bevægelsen bør være regelmæssig og fri med god indundergriben. En meget fremragende og væsentlig egenskab hos Shetlandsponyen er dens udstråling af vitalitet, udholdenhed og robusthed.
*) Indtil 2005 var racen inddelt i to størrelser i Danmark: Miniature til og med 86 cm og Standard fra 87 cm og til og med 107 cm (målene galt voksne dyr på min. 4 år)
Ovenstående er lånt fra stutteri Tusindfryd
Som det fremgår af ovenstående er det kun afkom af ponyer i afsnit A, der får rødt heste pas med logo. Da det ypperligste inden for dansk shetlandspony avl må være at have dyr i afsnit A og naturligvis afkom med rødt hestepas og avlsforeningens logo.
I mine øjne bliver logoet jo, som en konsekvens af dette, vores fremtidige kvalitetsmærke* i Dansk Shetlandsponyavl.
*Kvalitet er en form excellence, der gør det muligt at adskille god kvalitet fra dårlig kvalitet.
Logoet er ikke en garanti i sig selv men logoet ´s kvalitetbestår i at der findes en kåringsbeskrivelse af forældre dyrene, en beskrivelse der gør ponyerne sammenlignelige. Altså bliver logoet sikkerheden for at man ved hvilken KVALITET man har med at gøre.
Dette mener jeg er meget vigtigt i forhold til, at de nye internationale regler åbner mulighed for at avle på hvad som helst.
Det kan måske synes lidt urimeligt at ponyer der har været fremstillet i andre andre lande med flotte resultater ikke automatisk kan komme i afsnit A men må komme til en kåring inden de kan placeres der. Fordelen som jeg ser det, er at vi på denne måde får mulighed for at forholde os til kvaliteten af de importerede ponyer da de bliver sammenlignelige, ud fra en bedømmelse og beskrivelse af vores anerkendte dommere. Vi undgår på denne måde alle fordommene og gætterierne på om det er nemmere eller vanskeligere at få sine ponyer godkendt i andre lande.
Her hos os på Stjernen vil alle vores avlsdyr blive fremstillet til Dansk kåring både for at ponyerne kan bliver bedømt objektivt og derved kan sammenlignes kvalitetsmæssigt med andre shetlandsponyer, men også for at sikre afkommets ret til fremtidige udstillinger samt rødt heste pas med foreningens logo!
![]()