Stutteribesøg og medlemsmøde 2007 på Sjælland
På Stutteri Veddinge v/fam. Bjørnshøj og Stutteri Ørnhøj v/Else Enemark
Søndag den 16. september 2007:
Resume af besøg på stutterierne Ørnhøj og Veddinge

Foto Helle Therkelsen.
Vi startede med at blive budt på et dejligt morgenbord på Ørnhøj, hvor familien Enemark bor. Morgenmaden blev serveret i Stutteri Ørnhøjs flotte store hestestald. Efter morgenmaden gik turen til Lyshøjgård hos familien Bjørnshøj. De havde i dagens anledning taget flere af deres skønne ponyer på stald. På de enkelte boksdøre var ophængt informationer om hver enkelt pony, så man kunne få stillet sin nysgerrighed. Jan Bjørnshøj fortalte om stutteriets start og grundlaget for deres avl. Herefter blev flere af disse ponyer fremvist af Line og Emilie. Så gik turen tilbage til Stutteri Ørnhøj for at se på deres ponyer, men først blev et skønt kuld hvalpe dog nydt. Der var vist flere af os der var på nippet til at blive hundeejere. Ponyerne var delt op i farver og Else havde udarbejdet en oversigt over stutteriets bestand af ponyer og deres forældre, så vi også her havde vigtige informationer om hver enkelt pony. Også her var der tale om dejlige typefaste ponyer. Det var en rigtig god ide med disse oplysninger. Turen rundt for at se på de enkelte ponyer bragte os ud i guds smukke natur. Sikken nogle vidunderlige omgivelser disse to familier har i hverdagen. Efter rundvisningen var det tid for at indtage de medbragte madkurve (og måske hvile benene lidt efter at have gået i et meget kuperet med helt fantastisk smuk natur).

På vegne af alle deltagerne vil jeg sige en stor tak til disse to stutterier, der med stor gæstfrihed åbnede dørene for os!
Venlig hilsen Helle Therkelsen
Se flere billeder på Tusindfryds hjemmeside, klik her
Referat fra medlemsmødet kommer snarest på denne side
![]()