Kørekursus på Sjælland i weekenden 1. og 2. November 2003  

Vi afholder nu kørekursus 3 for at følge op på de ting vi tidligere har lært omkring kørsel med vore ponyer

Det er endnu engang Svend Åge Nissen og Elsebeth Dehlholm der kommer som instruktører.

Kurset vil blive afholdt på Hammershøjvej . 3 i Karlebo, 2980 Kokkedal.

Der er ridehus og træningsbane til rådighed.

Man medbringer selv pony (er) og vogn mv. Samt madkurv, tæpper/klapstole/borde. Morgen mad, kaffe og te

Kurset er for både nybegyndere, øvede og meget øvede, idet selve kørslen vil blive tilpasset helt den enkeltes ønske og behov, uanset hvilket trin man er på. Det forventes dog at ponyen har været forspændt inden kurset.

Kurset vil omfatte lidt om seletøj og seletøjstyper. Lidt øvelse i korrekt forspænding og ikke mindst øvelse og træning i selve kørslen med vore ponyer. Herudover vil vi også kunne få nogle gode diskussioner om kørsel med vore ponyer samt hyggeligt sammenværd. Ind imellem kørslen vil vi også snakke en del om de øvrige dicipliner ved et kørestævne, dette gælder både maratonkørsel og toppekørsel, hvor vi helt sikkert kan få rigtig mange gode tips som vi kan bruge senere.

Prisen for at deltage i arrangementet er kr. 250 pr. spand for begge dage.

Tidsramme:

Lørdag kl. 10.00-17.00

Søndag kl. 10.00-16.00

Begge dage vil der være indlagt 1 times frokost.

Der plejer at være rift om at være med på disse kørekurser, og da det er begrænset, hvor mange der er plads til, så skynd jer at melde til. Vi kører efter devisen ”først til mølle”.

Janny Sørensen. Telefon 47742227 ( aften) eller på  mail: stutteri-stjernen@post.tele.dk