Kørekursus
på Sjælland
April 2007

Kørekursus for begyndere
Kurset startede mandag d. 2. april med en teoriaften. Her samledes vi hos Brigitte Rasmussen i Brorfelde. Vi lærte om de basale ting inden for kørsel med hest(pony) og vogn. Blandt andet om seler og hvordan man tilpasser disse. Vi blev undervist af to garvede kuske, Anna Rasmussen og Paul Andersen, der var gode til at få os nybegyndere ind i kunsten at køre med vogn.
![]() |
![]() |
![]() |

Lørdag d.14. april skulle det vi havde lært ugen før stå sin prøve. Dem der havde lyst kunne medbringe deres ponyer. Vi mødte alle glade op på denne dejlige forårsdag, hvor solen stod højt på himlen. Dagen startede klokken ti med, at alle fem ponyer der var kommet gik for lange liner på ridebanen. Samtidig med, at vi nybegyndere gik rundt med vores ponyer, kørte Paul Andersen med sit tospand op og ned af en grusvej. Her kunne man prøve at styre ponyerne for vognen. Mens vi gik rundt for lange liner, kunne man, hvis man kunne og ville, spænde sin pony for en sulky og køre lidt rundt. Ved 12-tiden spiste vi frokost på Brigittes terrasse.
Efter frokost stod den helt store prøve for døren. Nu kunne dem der havde lyst få spændt deres pony for tospand sammen med Annas rolige kørehest Elvis. Først prøvede ponyen Whilma derefter Athene og så Hera, der alle klarede det fantastisk godt. Herefter blev Athene og Hera spændt sammen for første gang.
Til sidst kom de ponyer der skulle for vogn for første gang. Her blev der tilkørt tre ponyer, Whilma (som havde været kørt lidt før), Sylvester og Ushayrah. Det gik også super godt. Herefter sluttede en dejlig solskinsdag i shetlænderens tegn!
Egen oplevelse:
Min søster og jeg kom med to ponyer, Athene og Hera, vi selv har kørt til, men vi syntes vi manglede lidt mere viden om emnet. Dette var kurset rigtig godt til. Vi synes vi fik meget ud af de to dage. Dette skyldes især de gode undervisere. Om lørdagen fik vi vores ponyer tilkørt i tospand. Det var vores ønske fra vi købte vores ponyer, at de på et tidspunkt skulle gå i tospand, så det var en fantastisk dag. Vi følte os sikre da de blev spændt sammen takket være de dygtige kuske der stod for det, Anna Rasmussen og Thomas Petersen. Det var en dejlig dag med en masse søde mennesker.
Skrevet af Rikke Espersen.